Balance i udviklingen og gode velfærdsløsninger

Rune Kristensen Byrådsmedlem

Formand for Klima- og Miljøudvalget
Medlem af Sundhed og Nærhedsudvalget

Politik handler om at skabe forandringer og hvilken retning Silkeborg Kommune skal bevæge sig i. Udfordringen bygger på en succes. Folk flytter til og bosætter sig. Silkeborg er for mig en fantastisk by og kommune, der står overfor den udfordring, at skabe balance i udviklingen og sikre gode velfærdsløsninger for børn, unge og ældre.

Vi skal derfor forandre og udvikle men gøre det med respekt for kommunens borgere, foreninger, erhvervsliv og de mange tilbud kommunen rummer.

Jeg er socialdemokrat, fordi jeg vil være med til at udvikle samfundet og sikre, at forskellen mellem mennesker ikke bestemmer, hvilke muligheder man har i livet. Det skal ske i et bredt samarbejde og vi skal skabe resultater som alle kan se sig selv i. 

Jeg er 43 år og opvokset i Silkeborg, men har taget min uddannelse i det nordjyske på Aalborg Universitet med en enkelt afstikker til universitet i Trieste, Italien.  Jeg er far til Freja (10 år), samt bonusfar til Line (16 år) og Mads. Jeg er opvokset i Alderslyst og Hvinningdal, og bor nu på Sensommervej i Resenbro sammen med mine piger.

Jeg er i dag ansat i Fagbevægelsens Hovedorganisation som beskæftigelsespolitisk konsulent, hvor jeg arbejder med beskæftigelse-, uddannelse- og det sociale område og dækker hele region midtjylland.

Læs meget mere på www.runekristensen.dk

 

Facebook

rune.kristensen@silkeborg.dk

Følg mig på Facebook

200 kr rabat

på din næste ordre ...

Ja tak, send mig nyhedsbrevet!